Vilkår og Handelsbetingelser

Det er ikke tilladt for personer under 18 år selv at handle på Billigekostumer.dk. Hvis du er under 18 år, kan aftales indgås af f.eks. dine forældre, din værge eller en anden myndig person.  Ved bestilling accepterer køberen at have læst handelsvilkårene for Billigekostumer.dk. 

 Billigekostumer.dk sælger udklædning. Vi sælger ikke legetøj og kvaliteten på udklædning kan IKKE sammenlignes med almindeligt tøj.    

Alle varer, som vises online og kan lægges i kurven, er registreret som lagervarer på visningstidspunktet. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.  

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms og alle andre afgifter. Priserne er dagspriser.   

Ordrer, der modtages før kl. 13 på hverdage, pakkes og sendes samme dag. Ordrer, der er modtaget efter kl. 13 på hverdage, i weekenden og på helligdage, bliver håndteret den førstkommende hverdag. Der kan desværre ikke gives garanti for annullering eller ændring af ordrer, når den er lagt. Vi prioriterer hurtig levering, og derfor gør vi alt for at sende ordrer til pakning så hurtigt som muligt, i højsæsoner også udenfor normal åbningstid. Så snart en ordre er pakket, kan den som udgangspunkt hverken ændres eller annulleres.

Køb 

Alle aftaler indgås med Funny Business International ApS, og på Billigekostumer.dk indgås alle aftaler på dansk. Enhver tvist mellem forbrugeren og Billigekostumer.dk skal løses i overensstemmelse med dansk ret. Eventuelle tvister skal indbringes for en kompetent dansk domstol. 

Dokumentation og vejledning 

Hvis der findes produktbeskrivelser eller brugervejledninger til varen, sendes disse fra Billigekostumer.dk som en vedhæftet fil sammen med din ordrebekræftelse. Ønsker du yderligere vejledning eller rådgivning fra Billigekostumer.dk, er denne udelukkende af vejledende karakter.

Produktinfo

Kvaliteten på udklædning kan IKKE sammenlignes med almindeligt tøj. Vores børnekostumer er lavet til udklædning og ikke til leg og er produceret til brug op til et par gange.

Egns-tøj (typisk tyrolertøj) i ægte skind og/eller 100% bomuld er dog rigtigt tøj i meget høj kvalitet og kan bruges gentagende gange, blot man følger anvisningerne for vask og vedligehold.
Ved tvivlsspørgsmål anbefales det altid at tage kontakt til kundeservice via mail eller telefon.

Størrelser

Billigekostumer forhandler udklædning fra mange forskellige producenter fra mange forskellige lande. Vi har udarbejdet størrelsesguides på alle kostumer, men er du i tvivl, så kontakt altid kundeservice på mail eller tlf.
Vores størrelsesguides er vejledende, så der kan forekomme uoverensstemmelser. Dette betragtes ikke som en reklamation!

Levering af varer fra Billigekostumer.dk 

Varer der kan bestilles online, er registreret som lagervarer på vores centrallager i Skovlunde og leveres typisk 1-2 hverdage efter dit køb. Er der sket en fejl, så varen alligevel ikke er på lager, vil du blive kontaktet hurtigst muligt, enten via telefonopkald, SMS eller mail, så vi i fællesskab kan finde den løsning, der passer dig bedst. Til danske adresser og danske pakkeshops kan du vælge mellem forskellige leveringsformer med GLS. Leveringstiden er typisk fra dag til dag (på hverdage) til alle brofaste adresser. Ved levering til Bornholm og Læsø og andre ikke brofaste øer, skal der påregnes en dag ekstra til levering. 

Til adresser på Grønland, Island og Færøerne leves med Postnord, og den angivne pris tager udgangspunkt i forsendelse med fly.
 Leveringstiden med Postnord er typisk:
Færøerne:  3 hverdage + toldbehandling 
Grønland:  4-6 hverdage
Island: 3-4 hverdage + toldbehandling

Levering anses for at være sket, når ordren er leveret på leveringsadressen, og varen er kommet i kundens besiddelse, dvs. når ordren er overgivet til kunden eller nogen på dennes vegne. Herefter er det køber, der bærer risikoen for skader på produktet. Der gives ingen garanti på leveringstiden. Alle ovenstående leveringstider er vejledende, og levering senere end angivet giver ikke ret til annullering af ordrer. Du kan også vælge at afhente din ordre i butikken i Skovlunde. Ordrer skal afhentes i Skovlunde, pakkes efter samme princip som ordrer, der skal sendes, og kan typisk hentes samme hverdag, som de er bestilt, hvis ordren er modtaget af Billigekostumer.dk inden kl. 13. Ordrer til afhentning, der er modtaget efter kl. 13, i weekenden eller på helligdage kan afhentes førstkommende hverdag efter kl. 13, eller før efter aftale. 

Eventuelle fejl på siden

Fejl sker, men det er heldigvis sjældent. Vi tager forbehold for lagerfejl, trykfejl og prisfejl. I tilfælde af fejl, eller når teknikken driller, forbeholder vi os retten til at annullere ordren, efter vi har informeret køber om dette.  I tilfælde af fejl kontakter Billigekostumer.dk kunden hurtigst muligt og senest førstkommende hverdage, efter en ordre er modtaget. 

Transportskade 

Ved levering kvitteres der med underskrift for modtagelsen, og for at varen er modtaget uden synlige transportskader. Såfremt emballagen er brudt og/eller skadet, skal dette altid noteres på fragtbrevet, og du skal undersøge om selve varen har lidt skade. Hvis varen har en synlig skade som følge af, at emballagen er skadet, kan du afvise leveringen, og Billigekostumer.dk ombytter hurtigst muligt varen uden ekstra omkostninger for dig. Såfremt det ikke er muligt at vurdere, om varen er skadet som følge af, at emballagen er skadet, skal det noteres på fragtbrevet. Såfremt det viser sig, at varen har en mangel, skal du reklamere til Billigekostumer.dk i rimelig tid, gerne inden 7 dage, og ikke senere end 2 måneder efter modtagelse. 

 Husk at billeddokumentation af emballage og skaden på varen altid er en god ide. Send det til service@billigekostumer.dk.

Reklamationer

Der ydes 2 års reklamationsret på alle produkter i henhold til købeloven. Dette betyder, at du i tilfælde af en mangel ved varen, enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Den endelige løsning afhænger af den konkrete situation og betinges af, at reklamationen er berettiget og ikke opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd.
En eventuel fejl eller mangel skal i henhold til købeloven påberåbes inden for rimelig tid efter manglen viser sig. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen har ytret sig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Har du kontaktet kundeservice, kan vi endda fremsende en forudbetalt returlabel. 

Varen sendes til. 
Billigekostumer
Meterbuen 15
2740 Skovlunde

Når du returnerer varen, skal du altid vedlægge ordrenummer og oplyse, hvad problemet er. 
Bemærk! Vi modtager ikke pakke sendt pr. efterkrav eller lignende. 
Husk desuden at varen altid skal sendes tilbage forsvarligt indpakket, og med original emballage samt eventuelt display materiale. 

Første skriv ved en reklamation er altid at kontakte kundeservice, så vi kan sikre at sagen håndteres korrekt og klares hurtigst muligt. Kontakter du kundeservice, fremsendes udførlig beskrivelse af, hvordan en reklamation klares nemmest og hurtigst for alle parter.

Betaling

Hos Billigekostumer.dk skal du betale dine varer, før vi afsender din ordre.

Betalingskort

Du kan betale online med følgende betalingskort: Dankort, Visa, VISADankort, Visa Electron, Mastercard og Mastercard Debit.
Derudover er det også muligt at betale via MobilePay, Google Pay og Apple Pay. 

Betaling med privatkort er gebyrfrit, mens betaling med firmakort pålægges et gebyr af kortudsteder.
Vi kan desværre ikke på forhånd oplyse gebyret, da det varierer fra kortudsteder til kortudsteder.
Eventuelle gebyrer oplyses i forbindelse med købsprocessen, før endelig godkendelse.

Vi kan aldrig trække et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Selve betalingen trækkes først, når ordren er sendt, og Billigekostumer.dk fremsender herefter en faktura som dokumentation for selve transaktionen.

EAN

Det er også muligt at betale med EAN-nummer. Betaling med EAN-nummer er kun for erhvervskunder og sker i forbindelse med check-out, og vælges som betalingsform. 
Kunder fra Københavns kommune, der betaler med EAN-nummer, skal desuden også huske at angive gyldigt bruger-ID. 

Bankoverførsel

Som erhvervskunde er det desuden muligt at betale via bank. Denne service er udelukkende for erhvervskunder, og vi gør opmærksom på, at ordren ikke sendes, før betalingen er registreret på vores Sydbank konto.
Ved betaling via bankoverførsel skal der angives ordrenr. som reference for indbetalingen. Betaling via bankoverførsel pålægges desuden et administrationsgebyr på DKK 29,-

Gebyrer

Billigekostumer.dk opkræver en række gebyrer i særlige tilfælde, og er disse:

Fakturagebyr ved betaling via bankoverførsel
DKK 29,-
Gebyr for uafhentede pakker eller ved nægtet modtagelseDKK 75,-
Administrationsgebyr ved manglende ordrenr. ved returneringDKK 49,-
Erstatningsgebyr ved manglende returnering af originalemballageDKK 49,-
Minimums gebyr for overskridelse af returfristenDKK 49,-
Kreditering via bankoverførsel, uanset årsagDKK 49,-

Annullering af gennemført ordre

Billigekostumer.dk forbeholder sig retten til at annullere en gennemført ordre i tilfælde af tydelige fejl i eksempelvis prissætning eller i tilfælde af svindel. Sket dette, vil den aktuelle kunde få besked herom på den oplyste mailadresse.

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven har du altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet. Fortrydelsesretten løber fra du modtager din vare. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten skal varen tilbageleveres i væsentlig samme mængde og stand for at det fulde beløb returneres. 

Varens stand når du returnerer

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som i en fysisk butik. Du på afprøve varen, men ikke tage i brug.
Tager du varen i brug og alligevel returnerer den herefter, hæfter du for den værdiforringelse, som dette medfører. Værdiforringelsen vurderes individuelt og fra gang til gang, men qua vores produkters art og egenskaber, vil værdigforringelsen oftest være lig hunderede procent. 
Ved køb af produkter er den originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at benytte fortrydelsesretten, er opfyldt. Det er derfor altid en god ide at gemme den originale emballage, indtil du har fundet ud af, om du vil beholdte det købte eller ej.

Begrænsning af returretten 

Af hensyn til hygiejne og din tryghed som kunde, kan følgende produkter hverken returneres eller byttes, såfremt emballagen er brudt. 
  • Parykker 
  • Oppustelig effekter 
  • Kontaktlinser 
  • Makeup, herunder øjenvipper 
  • Skæg 
  • Undertøj 
  • Strømper 
  • Andre engangsartikler 

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Når du fortryder dit køb, kan varen sendes retur til nedenstående adresse. Husk at vedlægge kopi af faktura eller plukseddel. Du er også velkommen til at returnere dine varer i butikken, men husk da stadig at medbringe dit ordrenr. 

Returadresse

Billigekostumer
Meterbuen 15
2740 Skovlunde

Ved personlig returnering af varer købt online, skal du være opmærksom på, at vi tager imod og kvitterer for modtagelsen af dine returvarer i butikken. Tilbagebetaling foregår dog altid via bogholderiet senest 14 dage efter modtagelsen og altid via samme betalingsform som ved det oprindelige køb.
Billigekostumer.dk modtager ikke returvarer, der er sendt på efterkrav eller sendt uden omdeling. Pakker der bliver sendt til os uden omdeling, vil ikke blive afhentet.

Special tilpassede produkter og varer, som er bestilt hjem specifikt til kunder, kan ikke returneres.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig, når vi har modtaget varen retur. Dette sker altid via samme betalingsform som anvendt ved den oprindelig bestilling. 
Ved bankoverførsel og EAN-betaling tilbagebetales beløbet via bank. Medsend derfor altid registrerings- og kontonummer. Vær' opmærksom på håndteringsgebyr ved tilbagebetaling via bankoverførsel. 
Varen skal returneres ubrugt, intakt samt i original emballage. Der må ikke være påsat mærkater eller skrevet direkte på originalemballagen. Returbeløbet overføres senest 14 dage efter vi har modtaget varen. Der tages forbehold for yderligere "forsinkelse" hos især Visa Electron og Mastercard Debit kort.
Det fremmer ekspeditionen, hvis fyldestgørende information følger pakken: ordrebekræftelse, plukseddel eller lignende.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse eller udelade at hente din pakke. Uafhentede pakker pålægges et returhåndteringsgebyr på DKK 75,- svarende til, hvad fragtleverandøren opkræver Billigekostumer.dk

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: 
Navn, adresse, tlf. nr. og mail.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Herunder igen: Navn, adresse, tlf. nr. og mail til GLS eller Postnord.
Personoplysningerne registreres hos Funny Business International ApS og opbevares i fem år, hvorfor de slettes.
Vi samarbejder herudover med få andre virksomhede, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på Billigekostumer.dk er Søren Mejnertz.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. 
Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovningen. Du kan skrive til os på service@billigekostumer.dk.

Cookies

På Billigekostumer.dk anvendes cookies md det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig som forbruger.
En cookie er en betegnelse for, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk).
På den måde ved serveren (f.eks. et websted) i forbindelse med brugeren næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personfølsomme oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens haddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dog, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til, er at genkende din PC.
Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes "sessionscookies" og den anden "permanent cookies". "Sessionscookies" gemmes ikke på din PC, men forsvinder, når du lukker din browser. "Permanent cookies" gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En "permanent cookie" er med til, at vores server kan genkende din PC næste gang, du logger ind på vores hjemmeside.
Du har altid mulighed for at slette cookies fra din PC.
Hvis du har spørgsmål angående dine cookies, kan du henvende dig til vores dataansvarlige Søren Mejnertz via kundeservice på service@billigekostumer.dk eller tlf. 70203740.

Log Statistik

Log statistik bruges på Billigekostumer.dk og betyder, at et statistiksystem (Google Analytics) opsamler information som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vores webshop har haft, hvor de kommer fra, og hvilken del af webshoppen de besøger m.m. Billigekostumer.dk gør brug af log statistik med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet.
Oplysninger afgivet af Billigekostumer.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredje part, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. 
Som registreret hos Funny Business International ApS, har du altid ret til at gøre indsigelser mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til vores dataansvarlige Søren Mejnertz.
Ved tilmelding af vores nyhedsbrev registrerer vi dit navn og din mail. Mailadressen videregives ikke til andre.

Andre Klagemuligheder

Som forbruger har du i øvrigt en række klagemuligheder, når noget går galt. Varer og tjenesteydelser kan du klage over via den offentlige forbrugerportal Nævnenes Hus, Toldbod 2, 8800 Viborg på naevneneshus.dk.
Har du bopøl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.
Kategorier der matcher din søgning